23948sdkhjf

Lukning af Coop-hjemmelevering får ikke Salling Group til at fremrykke planer

Coop.dk Mad lukker som en følge af tirsdagens omstrukturering i dagligvarekoncernen. 

Det får dog imidlertid ikke Salling Group til at fremrykke deres planer om at lancere Bilka ToGo Hjemmelevering, selvom en aktør på markedet altså forsvinder 28. februar, når Coop.dk Mad endegyldigt lukker. 

Ambitionen er stadig at lancere hjemmeleveringsordningen, når den er klar og testet igennem. 

Det forklarer kommunikationsdirektør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen, til RetailNews. 

- Vi har en plan, og den følger vi. Det ændrer lukningen af Coop.dk Mad ikke på. Vi går i luften, når vi har det setup på plads, som vi går efter, siger han. 

Selvom der er markedsandele at vinde, understreger Henrik Vinther Olesen, at man holder sig til planen i Salling Group - og forholder sig troligt til den strategi, man lancerede med lukningen af Føtex Hjemmelevering og udvidelsen af Bilka ToGo-konceptet. 

- Når man laver et strategisk skifte, som vi har gjort, er der nogle risici, som man må leve med. Og det her er så én af dem, siger Henrik Vinther Olesen. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: dagligvarehandel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.699